Hvalskelettet
Kommandørgården - Laden
Kom helt tæt på skelettet af en 15 meter lang kaskelothval. Den her tilhørte en flok på 16 kaskelothanner, der i 1996 strandede på Rømø.
Stanken af råd. Særligt det gjorde indtryk på dem, der så de strandede kæmper. Den hang i luften og i tøjet lang tid efter! Heldigvis slipper du for lugten, når du møder den unge kaskelothan i laden.
1.
I hvalens mave
Gå rundt om og ind i verdens største rovdyr; kaskelotten. Forestil dig, hvor meget større hvalen har været med næse, krop og hale. Det forreste af kaskelottens kæmpestore firkantede hoved bliver kaldt “næsen”, og den kan veje flere tons i sig selv.
2.
Næse for navigation
Kaskelotter tilbringer det meste af livet dybt nede i havet, i totalt mørke, hvor de jager store blæksprutter. De har hverken særlig godt syn eller god lugtesans. I stedet orienterer de sig ved hjælp af lydbølger, de skaber inde i næsen. Med ekkolokalisering kan de finde føde, kommunikere og navigere. Ved parringstid trækker unge hanner i flok fra Nordatlanten mod syd. Forstyrres deres ekkolokalisering undervejs, risikerer de at miste orienteringen, komme ind på for lavt vand og strande.
3.
Danmarks største stranding af store hvaler
I 1996 strandede der 16 kaskelothvaler på Rømø, og i 1997 yderligere 13. Hvorfor svømmede de ind i Nordsøen? Hvorfor strandede de? Var nogle af hvalerne syge? På trods af flere undersøgelser, nåede man ikke frem til et entydigt svar. Det bedste bud blev, at kaskelothvalerne ved en fejltagelse var svømmet forkert ned mellem Norge og Skotland, og dermed havde forvildet sig ind på Nordsøens lave vand, hvor strandingsrisikoen for dem var høj.
5.
Hvad stiller man op med 400 tons hval?
Håndteringen af hvalstrandingerne omfattede blandt andet bugsering af hvalerne, flænsning og skelettering, prøvetagning, sikring af videnskabelige data, afskaffelse af de mange ton biologiske rester og stillingtagen til, hvor de rensede skeletter i sidste ende, skulle hen.
Store arbejdsmaskiner måtte tages i brug, og der blev lagt mange menneskelige kræfter i håndteringen af hvalerne - alt sammen til den dominerende stank af rådnende hvalkød, og arbejdstøj, der var sølet ind i blod, sand og spermacetolie fra hvalernes næse.
De råskeletterede dele lå først i en tidevandsrende i et halvt år, imens mikroorganismerne og havet stod for grundig rengøring, inden konservatorerne klargjorde skelettet til udstilling.
Lukket i dag
Lukket
Entrébillet
